december 25, 2011

2Base med i TV3s nye boligprogram








Søndag d. 22. Januar 2012 klokken 19.00 har TV3 premiere på sit helt nye bolig- og rejseprogram. I programmets i alt 6 afsnit vises boliger fra så forskellige lande som Kroatien, Thailand, Spanien, Brasilien og selvfølgelig Tyrkiet.
Som seer kan du gætte med på boligpriserne og vinde rejsegavekort.

Vi ser specielt frem til udsendelsen fra Tyrkiet,  som er programsat til søndag d. 5. februar klokken 19.00.
Her præsenteres boligerne nemlig af Bo Thygesen fra 2Base Ejendomsmægler, der sammen med værten i Tyrkiet – Rasmus Soele Nielsen – besøger en fantastisk udsigtspenthouse samt en villa, der er lidt ud over det sædvanlige.

I samme afsnit er programmets anden vært – Jon Hasselbalch Mikkelsen –på besøg i Spanien, hvor han også ser på  to forskellige boliger.
- Nu er det efterhånden et par måneder siden at optagelsene kom i kassen, og vi glæder os til at se udsendelserne. Vi syntes selv at vi havde fundet nogle rigtige gode og interessante boliger frem, og det bliver spændende at se om seerne kan gætte priserne, fortæller Bo Thygesen fra 2Base Ejendomsmægler.

Uden at afsløre for meget kan vi godt fortælle at de to boliger fra Tyrkiets begge hører til i den dyre ende, set med ”tyrkiske” øjne.

- Da vi i programmet er oppe mod Spanien, skulle vi finde to boliger der rent prismæssigt passede med to boliger i Spanien. Derfor måtte vi vælge nogle af de dyrere emner, da producenterne af programmet ikke kunne finde præsentable spanske boliger, der prismæssigt matchede en gennemsnitsbolig i Tyrkiet. Men det viser vel egentlig bare hvor attraktive priserne er i Tyrkiet, og hvor meget boligkøberne får for pengene sammenlignet med andre steder, siger Bo Thygesen.

Husk at melde dig til programmets Facebook side, hvorfra du kan være med til at gætte priserne.

Link til Facebooksiden: https://www.facebook.com/2boliger1pris


Mere information om ”2 boliger – 1 pris” kan fås her:
 http://jyskebank.tv/013238714571258/gt-boligpriser-og-vind-et-rejsegavekort-p-5000-kr





0 kommentarer:

Send en kommentar